Diplom på online marketing uddannelse

Bigum & Co har nu lanceret den nye version af deres OmUDD-uddannelse, der allerede har kørt ad adskillige omgange med det gamle setup.

Hvad der har ændret sig i det nye setup er sket efter ønsker fra de gamle ’kursister’. Her var den generelle holdning at uddannelsen var god og gav kompetencer, arbejdsgiveren satte pris på allerede fra første dag af – men den var trukket over for lang tid. Personen på uddannelsen ønskede at tilegne sig viden til brug på arbejdspladsen hurtigere.

Derfor er programmet intensiveret til 8 uger, hvor man som deltager kommer igennem søgemaskineoptimering, e-mail marketing, sociale medier og annoncering og analyse. 4 grundsten og forudsætninger for at skabe en positiv forretning af ens tid på internettet.

Nogle af landets mest kompetente undervisere er hyret ind under de fire forskellige kategorier og skal guide kursusgængere igennem, således de går ind og skaber værdi i deres respektive virksomhed med det samme – hvis de da ikke går ud og finder sig et nyt job efter at have været ledige i et stykke tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *